Skiundervisning.dk består af Tom Kleinlercher & Anne-Louise S. Jørgensen.
Tom er fra Østrig, en ægte Tiroler, og har den højeste skiinstruktør uddannelse fra Østrig: Staatliche geprüfter Skilehrer & Skiführer. Tom er en meget passioneret skiløber. Han elsker især pukler, off-piste og touring. Han har undervist på ski i over 20 år og med hans erfaring og passion for sne, bjerge og skisport generelt, kan man kun få en god oplevelse. Han taler tysk, engelsk og “The Julekalender dansk”. Han er godheden selv – og faktisk en oplevelse i sig selv.
De fleste i skibranchen i St. Anton ved hvem Anne-Louise er. “Die Anne” eller FreerideGirl.
A-L er en rigtig Vestjyde. Hun er uddannet fra Den Danske Skiskole (EU SKI PRO) samt Staatliche geprüfter Skilehrerin & Skiführerin fra Østrig, vel og mærke, som den første danske kvinde. Dertil blev hun også færdig med den østrigske skiführer uddannelse i december 2020, hvilket gør, at hun bl.a. kan tage folk med ud i off pisten, på ski touring og helikopter skiing i alpint terræn langt væk fra lifterne.
Anne-Louise elsker fart over feltet, gerne i off-pisten, men skolesving eller teknisk træning af korte og lange sving på pisten er heller ikke så ringe endda. Hun har undervist på ski i over 14 sæsoner i området St. Anton am Arlberg (Arlberg) samt på forskellige gletchere og rundt omkring i Østrig. Hendes glæde og motivation for skiløb, smitter hurtigt af på andre.